8+2 - en tiltrængt opdatering!

Hold da fast hvor har jeg været dårlig til at opdatere de sidste to uger! Jeg har en masse undskyldninger og bortforklaringer, men skal vi ikke bare blive enige om, at jeg lægger det bag mig, og så ser jeg fremad i stedet for? ;) 

Under alle omstændigheder fik jeg lavet min vandrejournal hos min nye læge, der i øvrigt virker super flink og bedre til at lytte og tage sig tid til sine patienter end min sidste læge var. Terminen blev skudt til omkring d. 15.oktober, og jeg fik at vide, at jeg var i uge 7+1 - altså hele syv uger henne plus en dag, hvis forkortelsens betydning skulle være gået nogens næse forbi ;) Jeg blev samtidig henvist til en scanning om mandagen, da jeg har døjet med smerter i højre side af underlivet. Min læge ville sikre sig, at der ikke var tale om en graviditet uden for livmoderen, selvom hun nu mente, at alt umiddelbart lod til at være i orden.

Scanningen om mandagen gik godt - de kunne bekræfte, at jeg var gravid med en lille 'reje' (pyha, ikke tvillinger!), at alt var godt og at 'rejens' størrelse tydede på, at min termin vil blive d.16. i stedet for - så min læges udregning var alligevel temmelig god! Smerterne skyldes højst sandsynligt, at mine ledbånd giver sig pga graviditeten og den voksende livmoder, så intet farligt der. Jeg fik også et lille utydeligt billede med hjem af vores lille 'reje', så manden herhjemme kunne følge med - selvom han ikke virkede synderligt imponeret over det lille scanningsbilledes kvalitet... :P 

Som i måske kan forstå - originalen er ikke meget tydeligere end det her billede faktisk! Vi ser frem til en bedre scanning om ca. 4 uger ;)

Men ja, jeg er så nu nået til uge 8+2, og hvordan går det så, spørger jeg mig selv? Og ja, det går jo sådan... Ret kvalmende, hvis jeg skal sige det mildt! Der er bare ikke noget mad overhovedet, jeg har lyst til sådan rigtig! Jeg spiser lidt af det, jeg umiddelbart finder mindst kvalmefremkaldende, hvilket ofte involverer agurk og æbler, laktosefri mælkeprodukter og hanegals økologiske kødpølse... Så da jeg i dag pludselig fik lyst til fiskefrikadeller, kan du nok tro, at jeg bare skulle have manden ned og hente fiskefrikadeller, og det kunne kun gå for langsomt! Jeg kunne ikke overskue at lave dem selv, som jeg ellers plejer, da lugten af rå fisk ikke går godt i spænd med min kvalme, men han fandt i det mindste dem med mest fisk i - så kunne jeg lige overkomme at lave bønnefritter og blomkålshollandaise til. 

Det med at holde sig til fede madvarer er faktisk en stor udfordring, sådan som jeg har det lige nu. Som jeg skrev om sidst, er det oftest de fede madvarer, der giver mig mest kvalme, men agurk kan virkelig gøre en stor forskel! Det er, som om agurkens friske smag er med til at neutralisere den fede fornemmelse, som jeg eller ikke har noget imod, når jeg altså ikke lige er gravid :P Så skulle du komme ud for samme udfordring, kan jeg varmt anbefale agurk som redningsmand til alt fra ost og mayonnaise til kødpølse og mandler (som ellers har et ry for at være gode til kvinder med kvalme bare som de er... Well, den teori kan jeg ikke just bekræfte!) 

Kan i øvrigt anbefale laktosefri Philadelphia-ost, hvis andre lider af laktoseintollerance - den smager jævnt fint, og det var faktisk super fedt at spise flødeost igen - noget, jeg har savnet en del. Den udgør en fin dip til mine agurkestænger ;) 

Igen, hvis du ligger inde med gode råd til, hvad man kan spise på LCHF, når man har kvalme, er du hjertens velkommen til at skrive en kommentar :D 

Vandrejournal og mål for min graviditet

Grundet vinterferien her på Fyn i uge otte har jeg ikke kunnet få fat i min nye læge før denne uge. Hun lyder meget flink og gav mig en tid til at få optaget en vandrejournal på fredag! Det er helt mærkeligt, så konkret tanken om at jeg er gravid blev det øjeblik, hun spurgte, hvor langt henne, jeg var. Hun mente det måtte være otte-ni uger, men jeg er ret sikker på, jeg kun er mellem syv og otte uger henne ;)

Jeg prøvede for sjov at se, hvad der sådan sker i uge syv af ens graviditet, og fandt ud af, at der allerede sker ret meget, og at barnet allerede snart har udviklet begyndelsen til hele sanseapparatet. Den lille er nu ca på størrelse med et blåbær... Og alligevel kan jeg mærke på mit tøj (og se i spejlet!), at jeg er begyndt at få mave på. Stadig kun en lille smule, jeg kan stadig passe langt det meste af mit tøj, men det er stadig kommet bag på mig, hvor hurtigt, det er gået. Godt nok har jeg fået at vide, at det går hurtigere anden gang, men stadigvæk....

I går fandt jeg faktisk også min vandrejournal fra min første graviditet, da jeg ryddede op i nogle papirer. Her kan jeg se, at de vurderede mit første besøg til at være 7+1, men det har i virkeligheden nærmere været uge 5-6 i forhold til justeringen af terminsdatoen senere hen. Jeg kan også se, at jeg i løbet af den første halvanden måned har taget ca 2 kg på, og at jeg samlet set har taget lidt over 12 kg på i løbet af den graviditet - jeg blev ikke vejet ved sidste besøg, så derfor ved jeg ikke præcis, hvor meget over 12 kg, jeg gik. 

Det dejlige ved at finde den gamle vandrejournal er, at jeg nu har nogle konkrete data at gå ud fra, når jeg skal prøve at sammenligne min LCHF-graviditet med min første graviditet. For selvom to graviditeter nok aldrig er helt ens, er det stadig en stor hjælp for mig at have noget konkret at sammenligne med, i stedet for at skulle prøve at huske noget, der ligger snart 5 år tilbage!

Mit mål med min graviditet denne gang er bl.a., at jeg gerne vil nøjes med max 10 kg ekstra, da jeg er en smule overvægtig (målt i BMI, min fedtprocent ligger lige inden for norrmalværdierne), og da jeg gerne skulle holde igen med de søde sager, som jeg af og til kom til at gå amok i under min første graviditet (hvem sagde Magnumis og Ben & Jerry's?! :P). Det er ikke, fordi jeg på nogen måde regner med at være på 'kur', mens jeg er gravid (selvom nogle måske har den opfattelse, at LCHF er en kur, er det en helt naturlig livsstil for mig!), men jeg synes altid man bør overveje, hvad man putter i sin mund, om man er gravid eller ej. At der er et andet liv, der er afhængig af det, jeg spiser, gør bare motivationen så meget større i mine øjne! 

Et andet mål er, at jeg gerne vil røre mig mindst lige så meget, som jeg gjorde sidste gang, hvor jeg bl.a. var på et super lækkert graviditetsyogahold, og jeg dansede mavedans, så meget som mit ømme bækken tillod mig. Denne gang er mavedans skiftet ud med salsa, bachata, forro og andre latinamerikanske danse, jeg håber at få noget coretræning ind under huden, og jeg vil lede efter online guides til gravidyoga, hvis jeg ikke får tid/mulighed for at gå på et hold denne gang! Derudover er jeg super glad for der smukke vejr de sidste to dage, da det har givet mig mulighed for og lyst til at gå nogle længere ture i det dejlige solskin. :) 

Der kommer måske nogle flere mål op her snart, måske også en mere organiseret liste, men synes de her to mål er fine at have i starten i hvert fald. Det sidste er måske lidt ambitiøst lige nu, hvor jeg stadig kæmper imod træthed, men jeg gør, hvad jeg kan!

Og nej, hvor er jeg egentlig spændt på, at skulle til lægen på fredag... :D Der kommer mere herfra efter den tur, er jeg sikker på! 

Mængden af kulhydrater

Jeg har de sidste par dage lidt under kvalme, særligt ved lugten af mad. Og selvom jeg aldrig har haft svært ved at spise fed mad (da jeg var lille var jeg den, der blev sur, hver gang jeg kun måtte få én spsk levertran hjemme hos min mormor!), kan jeg godt mærke, at det lige for tiden ikke er fedt, jeg har mest lyst til. Lugten af mad kan også give mig lidt kvalme, som da jeg fx skulle gøre en steg klar til min stegeso her i formiddags. Til gengæld fik duften af pølsehorn i centeret mine tænder til at løbe i vand, og jeg kan vitterligt ikke huske, hvornår jeg sidst har sat tænderne i den slags! Jeg valgte at springe over, da jeg udmærket ved, hvad den slags mad gør ved mig, men det kan godt være svært at vælge at skulle gå sulten. Ikke at jeg har en tendens til at gå sulten rundt længe, heller ikke nu, hvor jeg er gravid - jeg synes bare det er bedre at vente, til jeg kan få noget ordentligt mad, som den spinatsalat med chorizo og oliven, jeg fik lavet, da jeg kom hjem. 

Mit trick for tiden - hvis man kan kalde det det - er at spise fedtet sammen med en masse grøntsager så vidt muligt, som fx i en salat eller en sammenkogt ret. I mit tilfælde gør det det lettere at få mere fedt ned, i stedet for at jeg skal til at vælge noget mere kulhydratholdigt. Jeg har nemlig mærket, hvordan jeg får det på for mange kulhydrater. Jeg blev super hurtigt sulten, gnaven og ikke særlig godt tilpas :( Så det var ikke en god løsning for mig! Jeg har dog tilført lidt flere kulhydrater i form af lidt frugt og et par rodfrugter et par gange om ugen, fordi jeg har haft lyst til det og har læst et par steder, at det ikke er en god ide at komme for langt ned mht kulhydrater, når man er gravid, fordi man er bange for ketose.

Lige på det her punkt med kulhydrater er jeg godt nok i tvivl, da jeg synes, det er svært at finde beviser for det ene eller det andet synspunkt, som jeg kan finde på nettet. De fleste vil nok være enige i, at det er en god ide ikke at gå i ketose, når man er usikker på, hvad det kan betyde for fosteret, og det er også den holdning, jeg føler mig bedst tilpas med. Når det så er sagt, så tror jeg mest af alt, at jeg vil prøve at mærke efter, hvad der føles godt på min krop, og hvad der ikke gør, for jeg stoler ret meget på, at den godt kan finde ud af at sende mig signaler, når der er noget galt. Under alle omstændigheder er jeg temmelig overbevist om, at den tilgang, jeg har valgt, kun kan være sundere end en, hvor man jævnligt spiser junkfood, slik og sodavand! Og så jeg egentlig ret godt tilfreds :) 

Summasumarum har jeg stadig mest fokus på fedt - det skjules bare i grøntsager! Jeg kan forestille mig, at de, der kan tåle mælkeprodukter, har det lidt lettere, idet de kan vælge et lidt syrligt, fedt mælkeprodukt som alternativ, mens jeg for det meste, ud over kød og fisk, kun kan vælge imellem forskellige olier, mayonnaise (lidt nødder af og til) og kokosprodukter - og selvom jeg aldrig troede, at det skulle ske, er jeg faktisk blevet lidt træt af kokos lige her og nu... Jeg håber virkelig snart, det holder op! 

Hvis du har en ide til en fed ret uden mælkeprodukter, der ikke smager så fedt, tager jeg gerne imod forslag :) 

De tidlige tegn på graviditet

Nu sagde jeg jo sidste gang, at det egentlig gik ret godt indtil videre, og det syntes jeg egentlig også på daværende tidspunkt - og så er det så, at jeg de sidste to dage har døjet med træthed og hovedpine! Men uagtet det, så synes jeg ikke, jeg har meget at klage over endnu. Når jeg søger på tidlige tegn på graviditet, finder jeg bl.a. på gravid.dk en liste, der omfatter træthed, så det nok ikke helt hen i vejret. Kan bare ikke huske det med hovedpinen fra sidste gang, jeg var gravid, men det fremgår af andre lister, bl.a. den på gravidsymptomer.dk. Det er egentlig utroligt, så mange lister og forslag man kan finde på nettet, når man søger på det med tidlige tegn - jeg er nok ikke den eneste, der har søgt på det, mens man venter på at nå så langt hen, at en test kan give lidt mere klarhed (selvom jeg jo allerede har en positivtest hjemme, kan man jo godt researche lidt!). Og det er faktisk pudsigt at læse de her lister igennem, for der er mange af symptomerne, jeg kan nikke genkendende til!

Listen fra gravid.dk lyder som følger:

Træthed
Øget tissetrang
Kvalme
Ømhed i bækkenet
Ømme bryster/ brystspændinger
Lede ved bestemte lugte og madvarer
Trang til bestemte madvarer
Mere følsom
Udflåd
Udebleven menstruation
Graviditetstest

Træthed (og hovedpine), udebleven mens og graviditetstest kan jeg som sagt allerede sætte kryds ved. Det samme gælder de fleste andre punkter på listen (tissetrangen og ømme bryster er faktisk ret træls...), selvom det med lugtesansen, som beskrevet i sidste indlæg, mest handler om, at jeg synes, det meste lugter lidt mærkeligt.
På den anden side har jeg ikke haft særlig meget kvalme overhovedet, men da jeg havde det ca 1-2 uger under min sidste graviditet, er jeg spændt på, om det bliver bedre eller værre denne gang. Jeg har heller ikke haft lyst til mærkelig mad endnu, selvom det også stadig kan nås. Det bliver heller ikke svært at toppe min craving fra min sidste graviditet, da det mest var rødkål, jeg cravede - hvilket jeg ikke synes er så mærkeligt? Jeg spiste det altid med kød til, ikke bare direkte fra glasset jo! ;)

Nå ja, men i hvert fald lader det til, at man godt kan få trælse graviditetssymptomer, selvom man er på LCHF - ikke at man skal tro, det er en vidunderkur på graviditetsproblemer, men man kan jo altid håbe lidt. En af de ting, jeg er særlig spændt på denne gang er, om jeg får lige så store problemer med bækkensmerter, som jeg gjorde sidste gang - der fik jeg akupunktur på sygehuset for at afhjælpe nogle af smerterne, da jeg havde ret svært ved at gå i det sidste trimester, fordi det gjorde ret nas. Det er ikke sikkert, at kosten på nogen måde kan hjælpe, men jeg ved da, at jeg har fået mindre problemer med ledsmerter (bl.a. i knæene) efter at jeg har droppet sukker for 2-3 år siden - så jeg håber! :D

SÅ dukkede de to ventede streger endeligt op!

Og hvor var det bare en dejlig følelse at stå der med den lille, hvide pind med tis på og langsomt se de to røde streger dukke op! Det er sjældent, at jeg forbinder det at tisse på noget med noget som helst vidunderligt, men en graviditetstest må være en af de der undtagelser fra reglen om, at tis ikke er så rart ;)

Wohoo! To fine, røde streger! :D

Men nu er det pludselig ikke så mærkeligt, at mange ting har lugtet lidt besynderligt den sidste uges tid - altså, ikke fordi jeg har tisset på det, men fordi jeg er gravid (og hvor er det dejligt at kunne sige næsten helt sikkert nu)! Min mor har igennem min opvækst utallige gange fortalt mig historien om, hvordan hun og min far havde købt et stort parti kød hjem en gang, hvor de endnu ikke vidste, at min mor ventede mig. Hun havde syntes, at alt kødet lugtede mærkeligt, som om det var fordærvet, og de havde i sidste ende smidt det ud (om min far havde syntes, at det lugtede normalt, og protesteret imod at smide det ud, meldte historien dog aldrig noget om, men kvinder får jo af og til deres vilje uagtet mændenes invendinger...). Det fortrød min mor dog senere, da hun fandt ud af, at det nok kun var fordi, hun var gravid, at det havde lugtet mærkeligt!
Jeg har endnu ikke smidt noget ud, fordi jeg syntes, det lugtede mærkeligt (nok mest fordi jeg har hørt historien om min mor så mange gange, og jeg jo ligesom har prøvet bevidst at blive gravid!), men jeg har syntes at både manden, min mad, luften udendørs og især mine hænder har lugtet besynderligt et stykke tid, og jeg synes ellers normalt, at min næse er meget god!
Jeg ved faktisk ikke, om det med lugtesansen er normalt. Så vidt, jeg kan se, taler de fleste kun om en øget følsomhed eller lignende over for visse lugte, eller at man kan lugte mere, end man normalt kan - altså, at man får sådan en slags supernæse! Det kan da også bare være, at det er det, der er tale om i mit tilfælde, men jeg synes ellers, at de ting, jeg har nævnt, har lugtet anderledes end normalt.... Nogen andre, der har oplevet at deres lugtesans blev påvirket under graviditeten, måske særligt i starten? :P
Uanset hvad, så bliver næste skridt at få fat i lægen og få testen bekræftet, så hele ventetidsmøllen kan sættes i gang, og jeg kan begynde at berette om min søde (eller måske knap så søde?) ventetid på LCHF - indtil videre går det jo okay! Men det vil jeg berette mere om næste gang ;)

Når mad fylder for meget i bevidstheden

Kender I det der med, at man går og tænker på mad hele tiden næsten? Ikke fordi man har lyst til mad eller er sulten nødvendigvis (i sådanne situationer tænker de fleste jo nok på mad!), men fordi mad ikke bare er mad længere?

Jeg har i flere år spist en kost, der ikke stemmer særlig godt overens med resten af samfundets ideer om normal kost, men jeg finder som regel en løsning på en eller anden måde - oftest, fordi jeg har forberedt mig. Det er dog ikke altid nemt, når man er på tur med vennerne i en ny by, og man ønsker at finde et sted, hvor man man spise frokost sammen, eller man bliver inviteret over af nogle venner. Særligt ikke, når jeg ikke tåler korn- og mælkeprodukter, men egentlig godt vil have noget mere solidt end en gang icebergsalat med tomat og agurk, der i mine øjne mest af alt er spild af penge. Jeg må ofte gå på kompromis på en eller anden måde, hvis jeg gerne vil spise socialt - for det meste med min holdning om, at jeg kun ønsker at spise animalske produkter fra dyr, der har haft et godt liv, da konventionelle vegetarretter sjældent er særlig LCHF-venlige, men andre gange må jeg også bare acceptere, at jeg får flere kulhydrater, end jeg egentlig har lyst til, eller endda leve med de efterfølgende gener ved at spise mad, jeg ikke tåler.

Oftest prøver jeg faktisk bare at undgå at komme i sådanne situationer, men når jeg tænker over, at jeg har det sådan, bliver jeg også lidt ked af det. For jeg synes det er super hyggeligt at tage ud og hygge sig med folk! At kunne tale sammen over en frokost eller have en hyggelig dag sammen i byen i mere end en-to timer, uden at skulle have madpakke med (selvom det har jeg faktisk oftest...). Er der mulighed for det, inviterer jeg folk over at spise hos os, men så bruger jeg et par timer i køkkenet for at lave mad og får ikke nydt deres selskab så meget, som jeg gerne ville (vores stue og køkken er desværre i hver deres ende af lejligheden... ). 

For mig er mad altså ikke længere bare mad, men en problemstilling, som dagligt fylder i mit liv - og det vil jeg egentlig godt lave om på! Men selv hvis jeg ikke lever efter LCHF-principperne, kan jeg stadig ikke tåle gluten og mælkeprodukter, så jeg vil altid have et problem i større eller mindre grad, når det kommer til sociale sammenhæng. Så jeg kan og vil ikke bare vælge at spise 'som alle andre', bare fordi det er lettere. Så længe der er en vis balance imellem, hvor besværligt det er at leve efter den 'kostmodel', man synes passer bedst til en, og de fordele, man får ud af alt besværet, er det vel i orden, og jeg tror jeg vil prøve at få en bedre balance på den front i den kommende tid. Hvordan? Tja, det må jeg hellere få researched lidt mere på :) 

Har du nogle gode råd når det kommer til at spise ude på LCHF? Eller som allergiker? Kunne godt bruge noget inspiration nemlig! 

Den (søde) ventetid

Grundet sygdom herhjemme (først manden, så mig!) har jeg ikke lige fået opdateret bloggen herinde så meget, som jeg ville - så nu skal der lige samles lidt op!
Sidste uge ville jeg finde ud af, om chokolade/kakao måske kunne være en af grundene til, at jeg af og til har problemer med maven, selvom jeg undgår gluten og mælkeprodukter (og de fleste kulhydrater). Og i de fire dage, hvor jeg ikke spiste chokolade, havde jeg heller ingen problemer faktisk. Det var fire helt fantastiske dage, uden det mindste mavebøvl what so ever! Og det var skønt!
Så blev det fredag... Og da Ronja er blevet gammel nok til at se Disney show og have lyst til slik og søde sager, har vi indført fredagsslik, som for det meste er mor, der tryller lidt sundt sødt frem i køkkenet. Denne fredag havde jeg tænkt mig, at lidt chokolade da var okay, så jeg lavede en lidt intermistisk (og desværre ikke helt vildt god) chokoladeis til os, baseret på kakao, avocado, en banan og kokosmælk. I min og mandens portion tilføjede jeg peanutbutter, fordi det havde vi lige lyst til.
Ud over, at isen manglede sødme (det skal jeg arbejde videre på, tror jeg!) havde den dog egentlig en ret lækker konsistens og fylde, så kunne godt finde på at lave den igen engang, måske uden chokolade dog. For samme aften gik min mave helt amok og var helt umulig :( Øv øv! Så mit lille forsøg tyder lidt på, at jeg bør holde en del igen med chokoladen - hvilket må siges at gøre min ellers så søde ventetid lidt mindre sød... Måske!
For i går havde mig og manden aftalt, at jeg skulle prøve at teste, om vi ventede os... Og jeg havde gået hele weekenden og glædet mig til mandag! Jeg er så spændt på at komme igang med nedtælling og planlægning, forberedelser og gætteri om køn og hvem af os, Bebsen kommer til at ligne. Men! Den lille test viste kun en meget utydelig streg ved testen, som måske godt bare kan være en fejl eller en lille fejlfarvning... Ih altså! Så nu har vi sagt, at vi prøver igen mandag i næste uge, hvis det ikke i mellemtiden bliver tydeligt, at vi altså ikke venter os... Dobbeltøv!
I det mindste er håbet der endnu, og jeg må forsøde min ventetid med andre ting i mellemtiden - selvom jeg i sidste uge oplevede, at jeg godt kunne få nok af kokos! :P Men gode ting er værd at vente på, siger man jo.

Lejlighedvis vegetarisk på LCHF

Nu har jeg jo tidligere nævnt, at jeg går ind for, at man skifter noget af alt det kød, man spiser, ud med nogle alternative retter med flere grøntsager - både for miljøet, egen sundhed, dyrenes velfærd, etc. Måske især når man har børn, kommer man let til at tænke på, hvad det er for en verden, man efterlader til de næste generationer, og hvilke vaner, man nedarver til sine børn og senere børnebørn. Bæredygtighed er for mig mere end at skære ned på forbruget af fossile brændstoffer og CO2-udslippet, undlade at forurene verdenshavene og den slags. Bæredygtighed for mig betyder, at man opnår et mere ligevægtigt forhold til jordens ressourcer, både når det kommer til mineraler, olie, planter og dyr. Og i den forbindelse er det svært at komme uden om, at det at spise dyr i så store mængder, som den vestlige verden gør i dag, er med til at belaste denne ligevægt utrolig meget (op mod 1/3 af den menneskeskabte udledning af drivhusgasser kommer fra landbruget ifølge en rapport fra Greenpeace). Derfor vil jeg gerne vise min datter (og min kommende søn/datter), at man godt kan spise aftensmad uden kød!
Men når man står der og tænker "hvad kan jeg SÅ lave til aften?", så frygt ej! For her kommer to gode alternativer til hakket kød, som kan bruges som erstatning i en del retter med hakkekød. Om det bliver vegansk eller vegetarisk afhænger helt af, hvilken type fedtstof, du bruger.

"Grøntsagskød" 1

Til 2 voksne og 2 børn

1 Aubergine
200 g champignon
1 løg
2-3 fed hvidløg
2-3 spsk fedtstof (minimum, champignoner suger meget!)
½-1 spsk tamari
Salt, peber

Aubergine, champignon, løg og hvidløg hakkes fint i en minihakker eller foodprocessor og steges i fedtstoffet, til det får en blød og jævn konsistens. Smages til med salt, peber og tamari.


"Grøntsagskød 2"

Til 2 voksne og 2 børn

100 g valnødder (sat i blød 10-12 timer)
250 g champignon
1 løg
2-3 fed hvidløg
2-3 spsk fedtstof (minimum, champignoner suger meget!)
½-1 spsk tamari
Salt, peber

De udblødte valnødder, champignoner, løg og hvidløg hakkes fint i en minihakker eller foodprocessor og steges i fedtstoffet, til det får en jævn konsistens. Smages til med salt, peber og tamari.
Det er meget vigtigt, at valnødderne sættes i blød, som der står, da det fjerner alt den bitterhed, som man ellers normalt kan forbinde med valnødder.

Jeg har mest brugt disse to opskrifter sammen med tomatsovs til at lave vegetariske LCHF-tacos (jeg blander 1 dåse hakkede tomater og 2 finthakkede soltørrede tomater ned til resten og lader det simre 30 min, smager til med taco-krydderier), og min mand har flere gange været nødt til at spørge, om det nu er kød eller ej. Ronja smovser det i sig og synes også, det er sjovt at hjælpe til med at skære grøntsagerne ud i passende størrelse til, at de kan komme i min minihakker. Vi har også lavet squashspaghetti bolognese med "grøntsagskød" i sovsen, og jeg kunne forestille mig den smager godt i lasagne, musaka og lignende retter. Hos os er disse to alternativer til kød i hvert fald klart lige så gode, som hvis vi lavede det med hakkekød!
Opskrift 2 er helt sikkert den med mest fedtstof i, men man kan sagtens øge mængden af fedtstof ved at røre ekstra smør/olie i sovsen, eller vælge tilbehør med en højere fedtprocent - jeg plejer at kombinere begge dele!
Så næste gang du står og tænker på, om man kan finde et alternativ til kød, så prøv en af de to opskrifter her :) Jeg tror ikke, du vil fortryde det.

Om at tænke positivt!

Jeg venter stadig på, at vi kan få svar på, om vi har en lille ny på vej eller ej, og derfor går jeg lidt og prøver at finde ud af, hvad det egentlig præcis er, min krop ikke genkender som mad - eller som den kun accepterer i små mængder.
Jeg ved jo allerede, at mælk er en synder, sammen med ost, creme fraiche og yoghurt, gluten er heller ikke populært og tørrede bønner problematiske. Derudover har jeg længe haft en bange anelse, som jeg har gemt langt væk, hver gang den dukkede op. Jeg har nemlig haft mistanke om, at chokolade og kakao måske heller ikke er velkommen, hvis det stod til min krop! D:
Jeg elsker chokolade! Den mørke slags, gerne omkring de 80 % eller mere! Og den skal være lavet af gode bønner, helst fra Mellemamerika... Mmm... Men ja, selvom jeg gør hvad jeg kan for at finde chokolade af god kvalitet, lader min krop ikke til at være lige så begejstret, som jeg er, og derfor tog jeg mig endelig sammen og valgte sidste uge, at denne uge skulle være chokoladefri. For lige meget, hvor godt det smager, er det ikke mavepinen værd.
Men nøj, hvor er det ikke let når man er vandt til at få lidt chokolade hver dag! Heldigvis har jeg lagt en strategi for, hvordan det skal lykkes - jeg fokuserer nemlig på det, jeg vælger til i stedet for det, jeg vælger fra. I dette tilfælde har jeg sagt til mig selv, at jeg skal lave noget med kokos i stedet for at spise chokolade, og det gør det faktisk lettere ikke at gå amok i en plade chokolade, fordi jeg bare fokuserer på det, jeg ikke må!
Jeg har læst en gang, at det er næsten umuligt at gennemføre en sådan form for udelukkelse af fødevarer, som man er glad for, hvis man fokuserer på det, man IKKE må spise, fordi hjernen blot registrerer, at man tænker på den/de givne fødevare/r. Dvs. man bliver ved med at holde fokus på fx chokolade, og så får man bare mere og mere lyst til det, fordi hjernen registrerer, at man ikke får det, man har lyst til - noget i den stil i hvert fald. Ideen er så at bruge den viden til at fokusere på de fødevarer, man gerne vil spise, eller som man ønsker at tilføre sin kost, for på den måde at få hjernen til at fokusere på det i stedet for, så man får lyst til fx kokos i stedet for chokolade.
Det her trick synes jeg også har fungeret på andre ting i forbindelse med min overgang til LCHF - hvis man fx prøver at undgå sukker, korn, kartofler eller lignende, kan man vende den om og sige, at nu vil jeg gerne spise mere blomkål, broccoli, chiagrød, eller hvad man nu kan finde på, og fokusere på det i stedet for. Det gør også, at man har en positiv (+) tilgang til det, man har gang i, i stedet for at man har en negativ (-) tilgang til det, og det kan vi som mennesker som oftest bedst lide! Hvem har ikke lyst til at tænke mere positivt måske? :)
Nå ja, men indtil videre har min mave været rigtig glad denne uge, og jeg har smagt nogle nye kokoskombinationer! Så må jeg se, hvordan det går resten af ugen ;)

LCHF uden kød?

Jeg hører nok til den slidt specielle slags LCHF'er - ud over, at jeg ikke kan tåle mælkeprodukter, spiser vi vegetarisk aftensmad et par gange om ugen hjemme hos os. Det kød, vi spiser, insisterer jeg også på kommer fra landbrug, hvor dyrene har haft nogle ordentlige forhold, og hvor de er blevet slagtet så humant som muligt. Og der er rigtig mange (synes jeg) gode grunde til, at jeg har valgt at spise, som jeg gør: dyrevelfærd, miljø (både nærmiljø og klimaet på verdensplan), bæredygtighed og sundhed er nogle af de vigtigste i mine øjne.
Vi går dog ikke på kompromis med smagen og kvaliteten, bare fordi vi undlader at servere kød til aftensmad! Min mand har allerede sagt, at hvis han synes, at maden begynder at blive kedelig, kommer han efter mig ;) Og det kan vi jo ikke have! Så jeg prøver at være så kreativ som muligt for at finde gode alternative retter, som vi alle kan lide.
En vinder herhjemme hos os er fx grøntsagstacoritos, som jeg ynder at kalde dem - en mellemting imellem en taco og en burrito om man vil. Jeg laver en krydret tomatsovs, der enten har meget finthakket aubergine og champignon eller finthakket champignon og valnødder som køderstatning, skærer en masse klassiske taco-/burritogrøntsager i mundrette bidder, laver en god guacamole og en tacosovs (eller køber en god en uden en masse skrammel i), og så bruger vi en eller anden form for bladgrønt (mini romainesalat eller spidskål er populære hos os) i stedet for de ellers kulhydratrige tacos og burritos! Og vi elsker virkelig den her ret! Særligt Ronja og jeg smovser i disse herligt grissende himmerigsmundfulde, og jeg har aldrig set hende guffe så meget rå kål og spinat i sig som de aftner, hvor vi spiser 'store blade med fyld', som hun kalder dem. Og ja, det grisser mindst lige så meget, som hvis man bruger rigtige tacos, men det er da en del af charmen ved den slags mad - det er Ronja og jeg under alle omstændigheder enige om ;)
Hvis man skulle interessere sig for at vide mere om de konsekvenser, som vestens massive kødspisningskultur har for dyr, mennesker og klode, kan jeg anbefale Jonathan Safran Foer's bog 'Om at spise dyr' (Eating Animals). Jeg valgte at læse den, fordi jeg som kødspiser følte mig provokeret af vegetarer og veganere og ønskede at informere mig lidt om, hvad der dog kunne få folk til at leve uden kød, og bogen gjorde virkelig indtryk på mig! Læs den, hvis du tør - det kan være, du bliver overrasket.
Og så er der vidst kun tibage at sige, at jeg skal lære at sætte billeder ind! Jeg lover, at jeg nok skal blive bedre til det snart ;)

Glemte barndomsminder

(Da jeg stadig venter (spændt!) på at finde ud af, om vi venter os eller ej, kommer der nogle lidt mere generelle tanker og oplevelser med LCHF her i starten)
Da jeg var lille, havde vi sådan nogle vegetar dage, hvor min mor lavede blomkål, gulerødder og kartofler med bearnaisesovs til. Jeg kunne ret godt lide de dage dengang, da det var en dejlig afveksling fra noget af det andet mad, vi fik, og smagen af blomkål og bearnaise står stadig som et dejligt minde fra min barndom - selvom det dengang var pulverbearnaise.
Det er dog mange år siden, at jeg har spist bearnaise - dels fordi jeg for 3-4 år siden fandt ud af, at min mave ikke fungerer særlig godt på mælkeprodukter, dels fordi jeg ikke har turdet kaste mig ud i at prøve at finde et alternativ til barndommens pulverbearnaise.
Disse halvfortrængte minder om bearnaise blev dog pludseligt lyslevende, da jeg for første gang fik afprøvet denne LCHF blomkålsbearnaise fra hjemmehosxenia, der vidst er en version af Jane Faebers hjemmerørte blomkålsbearnaise. Jeg må dog tilstå, at jeg ikke havde bearnaiseessens i huset, men selv uden smagte den umådelig godt! Tilsatte lidt kokosmælk (½-1 dl vil jeg tro) for at gøre den lidt tyndere, da jeg kun havde 200 g smør i huset, og den nærmest kunne spises med ske som mousse inden der kom kokosmælk i.
Den delikate blomkålssmag i bearnaisen gjorde sig utrolig godt til resten af vores måltid (tykstegsbøffer og bønnefritter), og både mand og datter var lige så begejstrede som jeg (faktisk var det svært at få Ronja til at spise andet end sovsen!). Dagen derpå blev resten af sovsen brugt som dip i hendes madpakke og som dressing på min frokostsalat, og det blev den heller ikke ringere af kan jeg hilse at sige! Så denne bearnaise bliver et fast repertoire herhjemme for fremtiden.
Men hov! Der er jo hele 250 g smør i sådan en sovs, og jeg skrev lidt længere oppe, at jeg ikke kunne tåle mælkeprodukter - og det kan jeg heller ikke. Som eksempel kan jeg nævne mit lidt dumdristige forsøg på at spise vegetartacos med 19 % creme fraiche til for nyligt, som endte med oppustethed, mavepine og giftgasangreb fra min side af... Hvilket faktisk ikke er særlig hyggeligt! Men altså, smør i maden har slet ikke samme effekt på mig, så i min verden gælder smør ikke som et mælkeprodukt, men som en fedttype - heldigvis! For hvem synes ikke, at næsten ALT smager bedre med smør? Det synes jeg i hvert fald! Så lad os for et øjeblik glemme, at ost også gør alt umådeligt mere lækkert.

Er jeg den eneste, der elsker at genfinde tabte barndomsfavoritter og afprøve nye opskrifter med mit eget tvist? ;)

Det skal starte et sted...

Vi har besluttet herhjemme, at vi gerne vil forøge familien med endnu et medlem, og produktionen heraf skal jeg selvsagt stå for - når fars opgave ligesom er overstået altså ;) Og det har jeg det faktisk også ganske godt med! Jeg har egentlig gerne villet give Ronja (4 år) den lillebror eller lillesøster, som hun har ønsket sig, i noget tid, men der er så meget, der skal passe sammen, når man beslutter sig for den slags - boligsituation, økonomi, balance imellem studie/job og familien, man skal være enig med manden og alt sådan noget! Men nu er mor, far og Ronja klar!
... Og så er det, at alle tankerne fra min tidligere graviditet kommer igen - hvad er bedst for mig og Baby, bør jeg (vi) undgå dette eller hint, skal jeg (vi) sørge for at få mere af det ene eller det andet, må jeg gøre dit og dat, og hvad man nu ellers alt sammen kan finde på at bekymre sig om, når 'jeg' pludselig bliver til 'vi'. I den forbindelse er det meget relevant for mig, om LCHF (altså low carb high fat) er en god ide under graviditeten, da jeg indtil nu har været godt i gang med at konverterer over på en sådan kost. Umiddelbart ser det ud, som om de fleste mener, at det er fint, men jeg er ikke lige faldet over længere beretninger, der beskriver de gode sider ved en sådan kost eller de problemer, det kan give. Så derfor har jeg valgt at lave en blog om netop dette emne!
For at være med helt fra starten, vælger jeg at starte med bloggen nu, selvom jeg endnu ikke ved, om jeg faktisk er gravid eller ej. Det fungerer dog som en god motivation at starte allerede nu, og det kan måske anspore andre, der har spist LCHF under graviditeten, til at dele deres historier med mig, så jeg også kan drage nytte af andres erfaringer ;)
Hvorvidt vi har ramt rigtigt vil vise sig i midten af februar, så fra da af kan det rigtigt gå løs. Indtil da vil jeg prøve at samle den viden, jeg har skrabet sammen indtil nu, og forberede mig selv så godt jeg kan!
Har du erfaringer med graviditet og LCHF eller en anden kostfilosofi? Hvad har så været din tilgang til at spise noget andet, end Sundhedsstyrelsen anbefaler?