Glemte barndomsminder

(Da jeg stadig venter (spændt!) på at finde ud af, om vi venter os eller ej, kommer der nogle lidt mere generelle tanker og oplevelser med LCHF her i starten)
Da jeg var lille, havde vi sådan nogle vegetar dage, hvor min mor lavede blomkål, gulerødder og kartofler med bearnaisesovs til. Jeg kunne ret godt lide de dage dengang, da det var en dejlig afveksling fra noget af det andet mad, vi fik, og smagen af blomkål og bearnaise står stadig som et dejligt minde fra min barndom - selvom det dengang var pulverbearnaise.
Det er dog mange år siden, at jeg har spist bearnaise - dels fordi jeg for 3-4 år siden fandt ud af, at min mave ikke fungerer særlig godt på mælkeprodukter, dels fordi jeg ikke har turdet kaste mig ud i at prøve at finde et alternativ til barndommens pulverbearnaise.
Disse halvfortrængte minder om bearnaise blev dog pludseligt lyslevende, da jeg for første gang fik afprøvet denne LCHF blomkålsbearnaise fra hjemmehosxenia, der vidst er en version af Jane Faebers hjemmerørte blomkålsbearnaise. Jeg må dog tilstå, at jeg ikke havde bearnaiseessens i huset, men selv uden smagte den umådelig godt! Tilsatte lidt kokosmælk (½-1 dl vil jeg tro) for at gøre den lidt tyndere, da jeg kun havde 200 g smør i huset, og den nærmest kunne spises med ske som mousse inden der kom kokosmælk i.
Den delikate blomkålssmag i bearnaisen gjorde sig utrolig godt til resten af vores måltid (tykstegsbøffer og bønnefritter), og både mand og datter var lige så begejstrede som jeg (faktisk var det svært at få Ronja til at spise andet end sovsen!). Dagen derpå blev resten af sovsen brugt som dip i hendes madpakke og som dressing på min frokostsalat, og det blev den heller ikke ringere af kan jeg hilse at sige! Så denne bearnaise bliver et fast repertoire herhjemme for fremtiden.
Men hov! Der er jo hele 250 g smør i sådan en sovs, og jeg skrev lidt længere oppe, at jeg ikke kunne tåle mælkeprodukter - og det kan jeg heller ikke. Som eksempel kan jeg nævne mit lidt dumdristige forsøg på at spise vegetartacos med 19 % creme fraiche til for nyligt, som endte med oppustethed, mavepine og giftgasangreb fra min side af... Hvilket faktisk ikke er særlig hyggeligt! Men altså, smør i maden har slet ikke samme effekt på mig, så i min verden gælder smør ikke som et mælkeprodukt, men som en fedttype - heldigvis! For hvem synes ikke, at næsten ALT smager bedre med smør? Det synes jeg i hvert fald! Så lad os for et øjeblik glemme, at ost også gør alt umådeligt mere lækkert.

Er jeg den eneste, der elsker at genfinde tabte barndomsfavoritter og afprøve nye opskrifter med mit eget tvist? ;)